Børnehuset Labyrinten
Regnorme projekt
Velkommen til Børnehuset Labyrinten

Børnehuset er en integreret daginstitution, som er normeret til 186 enheder.

Vores overordnede målsætning er, at skabe et miljø som er hyggeligt, skabe glæde og trivsel og hvor vi er omsorgsfulde overfor hinanden. Vi møder hinanden med respekt og gør brug af dialogens kunst og oplever forskelligheder som en kvalitet.

Vi ønsker at forældre er medansvarlige samarbejdspartnere, både i forhold til deres eget barns trivsel og i forhold til huset som helhed.

Vi evaluerer og udvikler løbende vores pædagogiske praksis, og forsøger at skabe balance imellem at tilgodese det enkelte barns behov og gruppens behov.

Vi støtter børnenes muligheder for at danne og udvikle deres venskaber med jævnaldrende børn.

Vi lytter til børnene og støtter dem i at kunne løse konflikter.

Vi vil gerne støtte og respekterer det enkelte barns muligheder for selvvalg og medbestemmelse.

Samtidig vil vi gerne styrke og udvikle børnenes ansvarlighed overfor sig selv, hinanden og overfor vores omgivelser.

Vi skaber et miljø som er inspirerende for leg og fantasi og hvor der er plads til både soldater og prinsesser. Hvor børnene har mulighed for at fordybe sig og lege i mindre grupper. Hvor der er hyggekroge, hvori man kan opleve historielæsning/fortælling eller ”bare” en tryg og rolig stund med en voksen.

Vi vil styrke og udvikle børnenes kreativitet, både gennem legen og gennem planlagte kreative aktiviteter.

Vi vil styrke børnenes motoriske færdigheder og dermed deres selvhjulpethed.

Vi vil give børnene kendskab til traditioner og kultur og gennem udflugter og projekter øge deres kendskab til og interesse for samfundet og naturen.

Vi vil opleve naturen året rundt og hjælpe med til, at skærpe børnenes opmærksomhed og nysgerrighed for naturens mangfoldighed.

Kom og besøg os